Søndags tur på Røsnæs

Røsnæs

Det er søndag morgen sidst i februar og vi har lagt planer om at vi skal ud og strække benene. Min gode ven Morten er blevet anbefalet en tur på Røsnæs vest fra Kalundborg da området skulle være utrolig smukt.

Jeg tjekker DMI for at se hvad for noget vejr vi skal forvente, og de siger flot solskin og en 3-4 grader. Det lyder jo perfekt, men da jeg kigger ud af vinduet er det helt tåget og ser meget fugtigt ud.

Jeg får pakket mig ind i mine Helly Hansen Dry underbukser og undertrøje, et tyndt mellemlag og min Geoff Anderson skaljakker, samt mine FJällräven Barents Pro bukser. Jeg pakker en taske med vand, kaffe og noget frokost samt en tyk fiber jakke til når vi skal holde pause.

Jeg mødes med Kim og Morten, og hygger i bilen i den times tid det tager at køre til den lille by Ulstrup. Vi parkere bilen ved Ulstrup Kirke, og jeg spørger Morten om han har lagt en god rute. Han smiler lidt og hiver en krøllet gul post it frem fra lommen. Det eneste lappen viser er kirken og hvad for en sti vi skal følge ned til vandet og en rute nordpå fra en lille havn ned til kirken. Jeg kigger lidt undrende på ham, og han siger at hvor svært kan det være vi skal bare gå rundt på stranden hele vejen rundt om næsset. Vi griner lidt og begiver os ned på stranden.

Vejret er egentlig helt okay, det er dog overskyet og en smule koldt men det regner ikke, og der er ikke så meget vind. Da vi lander på stranden kan jeg se at det bliver en lang tur. Det er nemlig ikke en sand strand men en strand fyldt med millioner af sten, og man glider og træder dybt ned når man går over dem.

Vi bevæger os ned at stranden i et lavt tempo, så vi ikke træder forkert, og går ind på en sti lidt længere nede, så underlaget er lidt bedre at gå på. VI går og små snakker mens vi bevæger os derud af, men snart stopper stien, og vi kan kun gå ned på stranden i igen. Vandet er helt stille, med meget små skvulpende bølger, og vi kan se hvordan langskabet begynder at hæve sig med høje og stejle skrænter længere ude.

Røsnæs er et specielt sted, landskabsmæssigt, da hele området er blevet formet under istiden for 15-20000 år siden. En stor gletsjer har derfor formet landskabet så man næsten har det hele. Bakker og dale, søer og vandløb, skove og marker.

Turen over de løse sten er hårdt, og jeg kan hurtigt mærke en irritation over at Morten ikke har lavet lidt bedre research om turen. Han klandrer altid os andre når vi laver en tur, og ruten ikke lige passer ham. Så efter en kilometers penge i hårdt terræn, og en masse grimme kommentarer, kravler vi op af en mindre skrænt og begynder at gå i kanten af en mark.

Jorden er godt fugtig men vi sætter et godt tempo. Vi kommer dog hurtig til et lille stykke beplantning, og Morten kravler igennem buskadset og ned af skrænt. Kim og jeg kigger på hinanden, og fortsætter i modsat retning, og finder hurtigt en lille sti, griner lidt, og råber efter Morten. Han er nu helt forsvundet i vildnisset blandt træer og buske, og er vist næsten nede ved vandet igen. Vi råber at vi har fundet den rigtige sti og han er dum. VI bevæger os lidt længere op at stien, mens vi kan høre bulder og brag for skoven. Det er tydeligt at Morten er på vej igennem ”junglen”. Inden længer kan vi se en Morten som er fyldt med grene og kviste, samt mudder op af benene. Han mente at det var en god naturrute han havde fundet. Men mosestykket måske var lige våd og mudret nok.

Vi fortsætter af stien, som nok nærmere er en dyresti end en menneskesti, og vi ser da også dådyr og andet vildt, mens vi bevæger os igennem landskabet. Landskabet er noget mere kuperet her, og der er en fæl bakke som vi kommer op af. Da vi når enden af stien, bevæger vi i udkanten af en ny mark som tager os helt ud til kysten igen. Men nu er vi jo gået op af i stedet, så nu bevæger vi os langs en høj skrænt, og vi har en fantastisk udsigt over Kalundborg Bugt.

Der er kommet en lille smule sol og vi bliver enige om at det jo er fantastisk. Vi går videre og snart rammer en grim lugt næsborende, og vi kan se i en lille underskov at der ligger et halvspist og meget råddent lig af et får. Vi skynder os videre og følger marken, Vi drejer mod midten af øen, og kan se vi kommer tættere på ejeren af den mark vi går ved. Der går heste på marken ved siden af os, og da vi træder ind i en lille skov og følger en sti, kan vi høre en hund gø tæt på, og vi kan skimte et hus i nærheden. Skoven skråner ned af og vi fortsætter. Da vi kommer ud af skoven ligger der et væltet træ, og vi bruger stammen til at sidde på, mens vi spiser lidt frugt og kiks og får lidt vand indenbords.

Da vi har holdt et lille hvil i 10 minutters tid går vi videre, og fortsætter i udkanten af en mark og efter et par hundrede meter rammer vi en grusvej. Vi følger vejen, og kommer ind i et sommerhusområde. Der er ikke så meget liv, men der er da nogle på weekendtur i deres sommerhus. Det er nu meget rart at gå på en vej i stedet for en masse sten på stranden, og humøret er også lidt bedre.

Vi får vendt en masse ting, alt fra politik og film og serier og tiden går hurtigt på det gode underlag. Da vi kommer til en blindvej i et mindre sommerhusområde finder vi hurtigt en sti.

 

Da vi kommer ud på den anden side, åbner der sig et fantastisk landskab for os. Bakker og dale i hele horisonten med masser af skov og vandet som glimter på den anden side.

Vi bevæger os op af lang og høj bakke, og inden længe kan man mærke sine ben og at ens vejrtrækning bliver tung og hivende. Vi kommer op på toppen, og fortsætter af stien, og kommer til et endnu smukkere sted med endnu dybere dale og mere råt landskab.

Man kan næsten forestille sig hvordan istiden på sådan et sted, og jeg mener at det er ved at være på tide at vi holder frokost. De andre er også lidt småsultne så vi vil prøve at finde et godt sted. Vi går ned i den dybe dal, og op af endnu en bakke inden vi finder et sted på bakketoppen.

Jeg får pakket min fiberjakke ud og får den på, mens min skaljakke som er godt fugtig på indersiden, får lov til at lufte sig. Der bliver pakket mad og kaffe ud og inden længe er der helt ro, mens vi bare nyder udsigten og vores mad. Jeg tager et par billeder, og poster på Forst og Jagthusets facebookside. Vi syntes det er mærkeligt vi endnu ikke kan se det store fyr på spidsen af næsset, men vi er egentlig heller ikke helt klar over hvor vi er genne da vi jo ikke har et kort. Jeg tjekker dog min GPS lidt i smug, og kan se vi stadig har et godt stykke før vi rammer spidsen. Efter en halvtimes tid begynder vi at pakke sammen igen, og går videre.

Efter en lille tur over et hegn kommer vi ind i en lille skov, og her møder vi en vandrerute markeret med en orange plet. Vi følger ruten gennem skoven og over et vådområde, og efter et par kilometer rammer vi hovedvejen som tager os ud mod fyret.

Der er flere mennesker herude men fyret er ”lukket”. Der er normalt en cafe og et lille museum som omhandler områdets militære historie. Vi sidder os ned på en bænk og får noget vand. Vi skal finde ud af hvor vi skal bevæge hen og hvordan vi kommer tilbage til bilen. Vi er jo kun kommet halvejs og planen har været at vi vil gå på nordsiden. Men da vi ved at stranden er et helvede at gå på, tjekker jeg min GPS og ser efter om jeg kan se stier som vi kan følge. Det ser ud til der nogle små stier, men det er svært at se på en lille skærm. Vi beslutter os derfor til bare at følge hovedvejen som går hele vejen tilbage til Ulstrup. Ruten vil ikke være så seværdig som turen ud til fyret, men til gengæld vil det gå hurtigt.

Vi sætter et godt tempo det første stykke, men snart rammer vi et par stejle bakker som tager tempoet lidt ud os. Solen er begyndt at få magt og med udsigten over det kuperede landskab går turen lettere.

 

 

Vi går forbi Røsnæs Naturskole, og kan se at de har en natur lejrplads og vi aftaler hurtigt at vi vil komme tilbage hertil i slutningen af maj, og tage en overnatning sammen med vores kærester, da vi er sikre på der er endnu smukkere når forsommeren får fat. Grusvejen er blevet afløst af asfalt og jeg kan godt begynde at mærke mine fødder. Jeg går hele tiden og tjekker min GPS, og kan se at vi kommer tættere og tættere på bilen. Snakken går og inden vi får set os om har vi tilbagelagt de 6 kilometer fra fyret, og vi kan se bilen ved kirken.

 

Endnu en dejlig dag i naturen og i et område hvor vi ikke har været før.

 

Daniel

Forst og Jagthuset

Forstogjagthuset.dk

Fisketur til St. Vejle Å

Klokken er lidt i 9 sådan en normal morgen i februar og det er i dag jeg skal ud med stangen for første gang i år. Vejrguderne skulle være med os da vi kun skulle få en 2-3 m/s og et par grader over frysepunktet og uden nedbør. Jeg har pakket min Savage Gear taske med udstyret og i går aftes blev brugt på at omorganiserer kasserne.

Planen er at min kammerat Kim og jeg tager til St. Vejleå ved Ishøj for at prøve lykken.

Vi har været der en del gange men det er aldrig blevet til mange eller store fisk, men det skal lykkedes.

Lige inden jeg skal ud af døren kommer jeg i tanke om at mit fiskekort er udløbet, og hopper hurtigt på fisketegn.dk og får fornyet mit fisketegn. Samtidig smutter jeg forbi fiskekort.dk, og få bestilt 2 dagskort til St. Vejle Å som jo er ejet af Ishøj Sportsfisker Forening.

Da vi ankommer til søen, kan vi se der er godt fyldt op med mennesker, og vi tæller hurtigt en 10-11 stk. som står omkring det store åbne bassin ved slusen. Det er temmelig overskyet, men vi er jo godt klædt på, så vi bevæger os længere ned af åen, hvor vi ved der er lidt mere plads. Vi håber ikke at der står folk på de 3-4 gode spots længere nede, så da vi ser et rimelig åbent stykke ved det store bassin, beslutter vi os for at hvis de andre steder er optaget kan vi altid gå tilbage hertil og fiske.

Vi går et par hundrede meter, før vi når det ene spot, og jeg jokker derned, mens Kim bevæger sig hen til et spot lige i nærheden. Jeg får hurtigt min Savagegear Parebellum Spin 9.2″ stang ud of posen, og finder mit Shimano Stradic CI4+ hjul frem. Jeg glæder mig altid til at fiske med dette setup, da hjulet er ultralet i sin karbon konstruktion og stangen er super præcis i sine kast. Jeg skal lige til at binde en haspe på min spiderwire line, da jeg kommer i tanke om at det var her sidste år hvor jeg mistede min ynglings jig til en glubsk gedde da jeg havde glemt et forfang. Men denne gang skal gedden ikke løbe med mine ting, så jeg binder hurtigt et forfang på og starter ud med en gummi frø som jeg har hørt folk fanger godt på.

Pladsen er lidt trang med tornekrat og masser af træer, men jeg finder en vinkel til stangen og begynder stille roligt at kaste og spinne ind. Jeg har aldrig fisket meget med frøen så jeg prøver mig frem, og er taknemmelig for den lille beskyttelse clip omkring krogen så jeg ikke får søgræs og siv på krogen hver gang jeg spinner ind. Jeg kan høre Kim er i gang med sin egen stang og det lyder til at han bruger en spinne som han altid bruger.

Efter en lille halvtimes tid, er der intet sket, så det er på tide at skiftet over til noget andet fra kassen. Men jeg har luret at hvis jeg sætter en jig på linen hvor krogen ikke er beskyttet, kommer jeg til at bruge al min tid på at fjerne siv når jeg fået halet jiggen ind. Så jeg pakker mit udstyr og bevæger mig forbi Kim. Jeg når lige at smide en kæk bemærkning om, ”Nå har du fanget fisk?”, hvorefter jeg får blikket og en finger før jeg bevæger mig hen til det næste spot. Jeg smider en Storm jig på med en solid plastik næse, og begynder at afsøge vandet, men finder hurtigt ud af at jiggen er for tung da den hiver søgræs med ind ved hvert kast. Jeg skifter til en softbait jig fra Savage Gear som er let, og begynder så at afsøger mere vand. Min teknik er simpel. Min jig er ret let så hvis jeg laver små ryk i fiskestangen og laver 2 indspindninger, så får jeg trukket jiggen til overfladen og får den til at falde igen mens den danser. Efter lidt tid kan jeg mærke lidt bevægelse i vandet of jeg er sikker på der er en fisk henne og nappe i jiggen. Jeg får rullet ind og lagt mit kast der hvor fisken er, men enten var det bare en gren i vandet, eller fisken er forsvundet. Kim trasker forbi mig, for at gå ned til et stykke hvor der er mere åbent, og hvor åen udmunder i et større bassin, og han få også lige henslængt om jeg fanger fisk. Det er vores ritual, og svaret skal gerne være en grim ordveksling som får os begge to til at grine.

 

Vejret er begyndt at blive mere gråt og vinden har taget til. Jeg er glade for min handsker så mine hænder ikke er helt blå. Jeg skifter min softbait som er i en mørk farve ud med en neon grøn model i stedet og fisker videre, mens jeg står i min egen verden og nyder at være ude ved søen. Der går måske en times tid, hvor jeg får skiftet min jig 2 gange mere, da jeg intet liv kan mærke i vandet.

Jeg pakker mine ting, og går ned mod Kim. Han har gang i en lidt større spinne kan jeg se, og det karakteristiske piskesmæld kan høres hver gang han kaster sin spinne præcis mod den modsatte søbred. jeg stiller mig et par meter væk fra ham og rigger til. Jeg skifter min jig ud med en ABU Hi-Lo wobler, bare for at prøver. Men allerede efter første kast bliver den skiftet ud med en spinne med en gummifisk i enden, da woblerens trekroge trækker småbeplantning op med størrelse på en mark.

 

Men inden jeg går i gang med fiskeriet, siger Kim at nu er et tid til kaffe og frokost. Jeg får hevet min titaniums krus frem, får lavet min hemmelige, kaffepulver/sukker/nescafe blanding og får tilsat vandet fra min Stanley kande. Frokosten er en lidt kedelig sandwich, men alt smager godt når man er sulten.

Mens vi spiser, joker vi og fortæller røverhistorier og der kommer en gut gående som jeg får spurgt om han haft held med nogle fisk. Han siger lidt på gebrokken engelsk at han ikke har været her før og om vi har nogle gode råd. Vi giver ham lidt små ideer, og da han er gået får vi pakket frokosten sammen.

Fiskeriet begynder igen og vi afsøger vandet med vores spinnere, og alt er fint, der er lidt liv i vandet men ingen der bider på. Pludselig kan jeg høre Kim brokke sig lidt og kan se vinden har trukket hans spinner for langt ind mod nogle overhængende træer og hans spinne sidder helt fast i grenene. Han kigger over på mig og siger ja det er vel ikke en fisketur før en af os har smidt noget væk. Så med et hurtigt træk i linen får han knækket knuden og er en spinne fattigere. Jeg fisker lidt videre mens han rigger op igen, og da han er færdig pakker vi vores udstyr og går tilbage mod det store bassin.

Flere er begyndt at pakke sammen og der bedre plads. Solen har fået skubbet alle de mørke skyer væk og fiskevejret er pludselig blevet fantastisk. Vi får fisket noget mere, men det er bare som om at fiskene ikke gider at bide i dag. Det ser heller ikke ud til der er andre der har held med at få fisk.

Da der er gået endnu en times tid syntes vi at det er på tide at få pakket sammen og stille og roligt får vi afmonteret vores grej og pakket det hele sammen og bevæger os hjemad igen.

Næsten gang kan kun gå bedre. Men det handler nu ikke altid kun om at fange fiske men at komme ud i nature og stå og meditere.

 

Daniel

forstogjagthuset.dk

Vintertur i Boserupskoven

Nu er julen overstået og det samme er alle de mange planer man altid har i højtiderne.

Det er tiden for at der skal ligges nye planer for det nye år og vores store plan er vores sommerferie til skotland og The Great Glen Way. Vi skal afsted den 15. august på en 13 dages tur og det betyder at vi skal have trænet op, så vi ikke går i stykker på turen.

Derfor kigger jeg ud af vinduet en tidlig lørdag morgen, og fryser næsten bare af at kigge ud på det hvide vinterlandskab, men smiler alligevel da jeg kan se der ikke er en vind som rører sig og solen skinner som var det en sommerdag. Min kæreste og jeg får lavet noget frokost og drukket noget kaffe mens vi får pakket tasken med vand, termokande med varmt vand og de andre småting man lige skal have med. Jeg har indkøbt nye støvler, da mine gamle Ecco støvler, spiser mine fødder med voldsomme vabler. Mine nye Salomon Quest støvler er super behagelige men jeg har endnu ikke fået taget dem i brug ud over et par timer på arbejde, så det er spændende om hvordan de føles efter 15 km i benene.

Jeg har aldrig været ude på en tur i vinteren, så jeg er lidt i tvivl om min beklædning, men jeg vælger mit klassiske Helly Hansen Dry undertøjs sæt, et par gode Fjällräven Barents Pro bukser, en tynd Salomon stretch trøje som mellemlag, en tynd fleece, en let foret polyamid/polyester jakke, og til sidst min Geoff Anderson skaljakke.  Jeg kampsveder allerede inden vi er kommet udenfor, så da vi kommer ned på gaden, fjerner jeg min fleece trøje og smider den ned i tasken. Man kan tydeligt mærke at det er koldt, og inden vi gik, så vi at TV2’s meldte -12 grader omkring roskilde. Men solen er varm, og jeg kan sagtens holde varmen i mit tøj. Vi mødes med vores venner Kim og Rikke som vi altid har med på vores turer, og mødes med vores guide Morten i toget mod Roskilde.  Vi fem er gruppen som skal til Skotland, men vi inviterer altid andre med på vores ture, så i dag får vi selskab af Lennart, som er en gammel kollega og en god ven. Han er også min konkurrent da han er butikschef i Spejdersport i City2, men i vores branche er vi mere kollegaer.

Vi mødes alle sammen på Roskilde station, og efter det traditionelle gruppe foto uden mig, begynder vi at begives os igennem Roskilde.

Det er bidende koldt, men humøret er højt og byen er fyldt af mennesker. Gaderne er glatte af is og sne, da vi går mod Roskilde Domkirke.

Lige bag kirken er stien der går igennem Byparken.  Vi joker med om vi skal lave en odds pulje på hvem der først falder i løbet af dagen på grund af isen der gemmer sig under sneen, men der er ingen der går helhjertet ind i det. Turen igennem byparken er hyggelig og der er masser af børn og deres forældre som er i gang med at kælke.

Vi krydser vejen og kommer over til Roskilde Havn og Vikingeskibs museet, og her får vi første gang en forsmag af hvor mange mennesker der er ude i det solrige, men kolde vejr. Vi begynder at bevæge os af kysten nordpå, og nyder det dejlige vejr og sætter et rask tempo. Roskilde Fjord er helt frosset til og vi har en fantastisk udsigt.

 

Inden længe stopper vi i et par minutter, og vi hiver vandflaskerne frem og slukker tørsten.  Vi kan ikke gå med flasken i hånden som vi plejer da vandet vil fryse til is.

Der er utroligt mange mennesker ude at gå tur, men det er også klart at de bare er ude på en lille søndags tur, og ikke en 15 km tur ligesom os andre.

Snart har vi tilbagelagt 4 km, og vi drejer nu ind i skoven på en lille sti hvor sneen er godt trampet ned. Der er masser af trafik her, og flere gange må vi træde ud i den dybe sne, da der er massere af motionsløbere, og folk på langrendski som skal forbi. Det er begyndt at smådrysse med sne fra oven, men træerne skærmer os for det meste.

Stien er let fremkommelig, og det går uden problemer. Eneste problem er et par mountainbike ryttere som kommer susende bagfra, men vi råber igennem geleddet og folk træder til side uden problemer. Vi når enden på den befærdede sti, og drejer fra så vi kommer dybere ind i skoven. Vi kan se at der ikke har været så meget trafik her, og sneen er dybere og der er masser af grene og blade under sneen og isen.

Vi må kravle over et kæmpe træ som må være faldet i en af efterårets storme, og er påpasselige da vi går videre. Skoven er utrolig smuk i sit hvide vinterlandskab, og man bliver helt i godt humør. Jeg har efterhånden fået varmen, så huen og handskerne er lagt væk, og skaljakken og fiber jakken er åbnet op.

 

Vi når Boserup lejrplads efter ca 6.5 km. Lejrpladsen består af 3 gode shelterhytter og ildsteder samt et das. Vi kan se at der er 2 gutter som må have overnattet i den ene shelter hytte, og de har godt gang i et bål. Det må have været en kold nat. Vi går over mod et shelter som ikke er optaget og stiller taskerne. Jeg graver hurtigt min fleece trøje frem, og frokosten pakkes ud.

Vi holder frokost i en halv times tid, hvor vi får noget i maven og noget varmt the. Vi er godt kolde efter maden er indtaget, men fleece trøjen ryger tilbage i tasken. Hue og handsker kommer frem igen og den næste del af turen er som taget ud af et jule eventyr. Det sner igen, og alle træerne er helt dækket af sne, og der er en helt speciel stemning.

Vi går og små pjatter, mens vi bevæger os mere opad. Man kan tydelig mærke at temperaturen er faldet et par grader når vi kommer lidt højere op. Vi kommer ud af skoven og tilbage til kysten hvor vi kommer forbi lerskrænten.

Der er også en anden lille lejrplads, hvor der er nogle andre som har gang i noget frokost og et bål. Der er masser af folk ude på isen, men vi er lidt usikre på hvor tyk isen egentlig er. Morten er arktisk guide, og bor halvdelen af året på Svalbard så han tester isen, og kan forsikre os om der ingen fare er. Vi kommer derud og får skudt en genvej over isen, men vi har spredt os godt ud som sikkerhed, så der er ikke er for meget vægt.

Vi kommer tørskoen ind til bredden igen og tilbage i skoven.

Efter en lille kilometer kommer vi til hovedvejen ved Kattinge sø, som det er meningen vi skal rundt om. Så  vi går over vejen og forsætter af stien, men da vi når enden ved et fugletårn kan vi se at vejen er spærret af et hegn og skilt med adgang forbudt. Vi klatre op i fugleudkigs tårnet og drikker en tår vand, mens vi snakker om hvad vi skal gøre. Marie og Rikke har lidt knæ problemer så vi bliver enige om at tage den kortere rute, og droppe Kattinge sø.

Vi pakker sammen igen, og efter en lille offroad tur op af en stejl skrænt, og tæt skov, kommer vi op på en sti igen. Vi følger stien som tager os forbi Boserup skole og over en parkeringsplads. Vi er ikke mange hundrede meter parallelt med en af de andre stier, vi allerede har gået på, men vi bevæger mere sydpå i samme retning som hovedvejen. Vi holder os på en sti inde i skov brynet.

Stien er sindsyg lang, og der bliver ikke sagt så meget ud over et grin en gang imellem, når enten Lennart eller Kim hiver i et træ, så sneen vælter ned over os. Sneen har været kraftig den sidste halve times tid, men har stilnet lidt af. Halvvejs af stien, tager vi endnu en vandpause inden vi går videre, og kommer ud til Sortestien, som går hele vejen til Roskilde.

Det er et hyggeligt stykke med en lille å på den ene side, og vi små snakker de næste kilometer væk. Vi rammer udkanten af Roskilde på Boserupvej og de sneklædte stier bliver afløst af vej.

Jeg kan mærke mine lår og mine fødder i mine nye støvler er godt ømme. Jeg kan se at Marie er ved at være godt brugt, men vi kan se enden på turen. Turen igennem Roskilde er lang, og kedelig i forhold til den tidligere del af turen, men et varmt bad og en kop varm kaffe trækker for enden.  Da vi er et par kilometer fra Roskilde station, skilles vi med Lennart. Han bor i den anden ende af Roskilde så vi siger tak for en god tur, og får motiveret os selv videre ind mod midtbyen. De små villaveje er ikke så motiverende, og mine fødder gør mere og mere ondt. Det sidste stykke føles som en evighed og sneen er begyndt at falde tungt igen. Vi traver langsomt de sidste hundrede meter mod stationen, men har da lidt held da vi lige når et tog hjem inden det køre for næsen af os.

Da vi sidder i toget er vi enige om at det har været en god tur, men vi har brug for mange flere kilometer i benene inden Skotland, så vi er allerede i gang med planlægningen af den næste tur.

Daniel

Forst og Jagthuset

 

 

 

En dejlig tur i september

Jeg kigger ud af vinduet og ser solen står højt på himlen, inden min kæreste Marie og jeg, tager vores rygsække på og bevæger os ud af vores lejlighed i Taastrup. Da vi træder ned på gaden, rammer varmen os som en mur, og jeg beslutter mig hurtig at fjerne den fleece trøje som jeg har taget på og ligger den ned i tasken. Hvem skulle have troet at den sidste weekend i september kunne være så varm.

Vi går 100 meter og mødes med vores bedste venner Kim og Rikke, som vi altid har med på vores ture.  Vi bevæger os i samlet flok mod Taastrup station som ca er 1.5 km  væk fra hvor vi bor, og vi nyder turen blandt mennesker som kigger mærkeligt på os, som vi går i vores brugte og slidte trekking tøj. Det er sjovt, man skulle tro at folk aldrig har set en med en rygsæk før.

Vi tager turen med s-toget mod Klampenborg, men et s-togs skifte på Hovedbanen, og efter små 50 minutter står vi i det dejlige vejr, og samler os på peronen. Vi snakker hurtigt om hvad rute vi skal tage til vores lejrplads, som ligger lige på den anden side af hegnet ind til jægersborg hegn. De andre gange vi har været i dyrehaven, har vi haft vores anden ven Morten med som altid er vores guide, og han ynder at lave turer som går på kryds og tværs, så vi får en længere gåtur. Men vi kan godt mærke at det er lang tid siden vi har været ude med taskerne, så vi beslutter os at tage den mest direkte rute.

Vi bevæger os ind i Dyrehaven blandt hundredevis af folk som også har opdaget hvor dejligt vejret er, og som er perfekt til en lille gåtur med familien, eller en picnic blandt havens vilde dyr.

Jeg kan mærke jeg har savnet at være ude,  det gode selskab samt vejret, gør mit humør er helt i top. Vi har ikke gået mange hundrede meter før Rikke siger at hun har da lavet lidt mad, og vi bliver hurtigt enige om at vi faktisk er lidt små sultne.  Så vi finder en bænk, og sidder og nyder hinanden, og vores mad mens vi snakker og løst og fast.

Da maden er spist bevæger vi os dybere ind i dyrehaven, hvor vi holder os til de mindre grusstier for at få så meget fred som muligt. Der går ikke længer før vi ser de første hjorte.  Det er sjovt så vildt tamme de er, når man kommer forholdvis tæt på dem. Dovent vender de hovedet og holder øje med en,  mens man trasker forbi, og vi bliver enige om hvor heldige vi er at have et sådant stykke dejligt natur, tæt på vores dejlige hovedstad. 

Vores plan er at styre mod Strandmølle lejrplads som består af 2 kæmpe shelter hytter, med plads til en hel spejdertrup, 3 gode bålsteder, das, og vandpost.  Jeg har dog være ind og tjekke på Naturstyrelsens hjemmeside og kan se at området er booket til 5 personer, så jeg håber vi kan lave vores lejr ved en af de andre bålsteder.

Vores dejlige tur gennem dyrehaven leder os forbi Erimitage sletten, og det store ikoniske slot, og til vores irritation Golfbanen som vi mener er fuldstændigt tåbeligt at have anlagt i så skønt et område.

Solen bager ned på os og der er ikke en vind der rører sig, så man kan stille og roligt mærke man bliver våd på ryggen og vi husker at drikke godt med vand.

Dyrehavens åbne sletter bliver afløst af skov, og temperaturen daler hurtigt og vi kan mærke at sveden på  ryggen køler os ned, men ikke så vi fryser.  Skoven vi kommer ind i er vores favorit sted i hele dyrehaven. Den gamle skov har så meget sjæl, og vi nyder hvordan træer der er vælte får lov at blive liggende, så de skaber bedre miljø for de mange hundrede forskellige insekter. På vores tur gennem skoven, møder vi de klassiske mountainbike ryttere, og fritids løberne som alle smile til os, og siger hej når vi passere dem.

Der går ikke så lang tid før de 4-5 km er tilbage lagt, og vi når det genkendelige røde hegn der skiller Dyrehaven og Jægersborg hegn ad. Desværre kan vi allerede høre larm fra børn, og et tungt drøn fra en økse inden vi kommer ind på lejr pladsen. Vi spotter en far med sine 2 børn, som har slået et telt op, og og som er igang med at få startet et bål. Vi bevæger os længere ind på Strandmølle pladsen, og ser en endnu større famile som har besat shelter hytten, og den anden bålplads. Vi beslutter hurtigt at vi ikke gider at dele lejr med så mange skrigende børn.

Vi fylder vores vandflasker op ved vandposten, og bevæger os videre ind i Jægersborg Hegn da vi ved der ligger en anden lejrplads længere inde, som dog er noget mere primitiv.

Bare der dog ikke er en flok spejdere her eller en børnefamilie.

Det er lang tid siden vi sidst var deroppe,  så vi er usikre på hvor langt der er, men vi sætter et godt tempo. Vi går forbi nogle store brændstabler med affalds træ fra skoven, og vi beslutter at vi allesammen lige tager et par stykke brænde med, da vi jo ikke ved hvor meget brænde der er på den anden lejrplads, og den er jo lige rundt i svinget.

Nu svigter min stedsans mig for lejrpladsen ligger ikke rundt i svinget, og inden længe begynder brændet at blive tungere, og tungere, og da vi ser 2 krydsende veje med biler, falder moralen og vi smider os i vejkanten,  og tager et lille hvil mens jeg hiver mobilen frem og tænder for GPS’en. Jeg griner lidt da jeg kan se at lejre ligger ca 500 meter væk fra hvor vi sidder, og kan se at Skodsborg station er mindre en 100 meter væk.  Vi holder vore hvil og slæber vores tasker og brænde ned mod lejrpladsen.

Da jeg kan skimte lysningen gennem træerne, kan jeg se at vi ikke vil være alene. Det er endnu en børnefamile og ungerne render rundt og slår på træstammer med kæppe som drøner igennem skoven. Jeg sukker og tænker at alle har ret til at være her, og de nok ikke skal overnatte. Jeg styre hen mod en bålplads men inden jeg er nået langt, anråber moderen mig og høre om vi skal overnatte her. Jeg smiler til hende, og siger at det var vores plan. Hun peger mod deres bål og høre om vi ikke vil overtage deres lejr da de er på vej hjem igen.

Det er jo super, og vi takker mange gange og får smidt vores tasker. Jeg kan skimte at der  ligge en hel del brænde uder nogle træer tæt på lejren.

Så skal vi nok kunne klare os.

Jeg smider lidt brænde på bålet og vi begynder at slå lejr. Marie og jeg får stille vores Nordisk Telemark 2 op, mens Kim og Rikke sætter deres Nordisk Halland LW op. Jeg er sgu lidt misundelig på deres telt, kun 500 gram mere, men nøj der er god plads. Jeg pakker min spritnye sovepose ud, en Yeti VIB 250 dun sovepose som jeg stolt viser frem og praler med inden den ryger ind i teltet. Vi spiser endnu en sandwich, mens Kim sætter sit titaniums kogesæt op, som han har købt i dyre domme i USA, og begynder at koge vand til en kop kaffe.

Kaffen indtages mens vi ligger mere brænde til rette ved bålet så det kan tørre lidt. Snakken går og vi hygger rigtigt igennem og nyder at være i skoven.

Jeg spotter en herre i midten af halvtredserne med vandrestave i hånden og 2 hunde i snor som bevæger sig over mod os. Han smiler venligt og siger hej. Han syntes det er dejlig der er flere som ham som er i skoven og begynder snart at uddele erfaringer fra nogle af hans ture til sverige. Han forklare han har en hjemmeside hvor han lavet lidt små turen og har en lille blog om hans egne ture rundt i danmark og sverige Vi snakker om lidt grej og viser ham vores telte og min nye sovepose. Det kan jo være han er interesseret.

Se hans hjemmeside her Outdoorproject.dk

Tiden går og inden længe er det tid til aftensmaden.

Jeg har været i det kreative hjørne og forberedt et gourmet måltid derhjemmefra.

Jeg har skåret gullerødder, kartofler, pastinakker, løg,  hvidløg i stykker, og givet det en smule i oven, og derefter tilsat godt med svine mørbrad og lidt oliven olie og salt og peber.  Så har jeg dobbelt pakket dem i folie, og det var meningen de bare skulle smides i de varme gløder. Men der er tilfældigvis en sving rist ved vores lejr plads, så de ryger på risten og så er det bare at vente.

Tiden går og snart breder der sig en fantastisk lugt fra vores madpakker, og tænderne løber helt i vand. Vi giver dem ca en time, så vi er sikre på at det hele er godt gennemstegt. Roen breder sig fuldstændigt da vi indtager vores nok til dato bedste trekking mad.

Efter maden sker der det som der altid sker, vi sætter os ved bålet mens mørket begynder at falde på , og naturens tv(bålet) overtaler os til bare at sidde og nyde naturen. Timerne går med ingenting og vi slapper helt af, mens vi nyder endnu en kop kaffe. Månen er næsten hel fuld men gemmer sig bag de høje træer og det er kun det yderste af lysningen som er helt oplyst.  Der  er kun få skyer på himlen så vi kan se en masse funklende stjerne.

Inden længe er bålet brændt ned så vi går til ro. Jeg har glædet mig hele dagen til jeg skal ned i min nye dun sovepose. Jeg bruger min gamle Thermarest underlag, men da jeg har lagt mig  til rette er der en stor bule i græsplænen ved min hofte og jeg ved det bliver en lang nat.

Jeg slår øjenen op for 100 gang men nu er der lyst udenfor teltet. Jeg kan høre Rikke rumstere, og kan gætte mig til at hun er ved at være klar med kaffen.  Min krop er helt ødelagt, det er lang tid siden jeg har ligget på min underlag, og bulen ved min hofte har ikke gjort det bedre. Temperaturen har været god, jeg har ikke haft det for varmt eller koldt. Med meget nøje og besvær hopper jeg i noget tøj og beslutter mig til at jeg skal have købt Nordisk Halland LW lige som Kim og Rikke. Der er simpelhen ikke nok plads i mit eget.

Jeg misser med øjenen da jeg kravler ud af det drivvåde telt, og min ryg bliver totalt genneblødt og kan mærke morgen surheden stige. Rikke siger ikke noget men peger mod mit titanium mug og hælder kaffe op til mig. Jeg tager en tår og sukker. Det er godt nok koldt, så da jeg høre Kim og Marie er vågne går jeg igang med min økse, og afbarker et par fyretræs kævler og smider barken på de overlevende gløder. Et par vift med min sidde plade og ilden får fat.

Vi har ikke travlt med noget så vi nyder lidt morgenmad og varmen fra bålet mens luftens temperatur stiger.  Vores telte er stadig meget våde så da vi har pakket vores tasker, slæber vi vores telte ud i lysningen hvor solen har fået fat, så det værste vand kan fordampe.

Der går 45 min mere hvor vi små sludre og pakker færdigt , og da vi er enige om at nu skal vi afsted blive de stadig våde telte pakket sammen, og vi drager ud i samlet flok. Vi er allesammen mærket af at det er lang tid siden vi har været ude, så vi bevæger os mod Skodsborg station i stedet for Klampenborg.

En dejlig tur i naturen i godt selskab. Nu er vi allerede begyndt at snakke om hvornår vi skal ud igen.

The Great Glen Way i Skotland lure om et års tid og vi skal have nogle kilometer i benene inden da.

Daniel

Forst og Jagthuset

Gamo Hammer – Et skuffende resultat.

Når nu turen i skoven bliver krydret med lidt ”drengerøvs-leg” kunne vi jo lige prøve Gamo’s nye hagl. Med et navn som Hammer, kunne det jo ikke gå helt galt.

Dette hagl høre til bland de tungere modeller og skulle som Normark beskriver ha’maximal energioverførsel.

 

Fjederen på Gamo P900 luftpistolen blev spændt og den første tomme dåse lagde sig ned.  De første mange træffere blev gjort med et standard Match hagl, med en vægt på 0,49 gram.

Så var det Hammer tid – dette hagl har en ganske imponerende vægt på hele 1 gram.

Haglet gik i løbet og der blev lagt an til skud. SKUFFENDE! Man kunne se haglet forlade løbet. Nå men det var nok bare et mandagshagl, så i med det næste. Øv, dette var endnu langsommere og røg kun 3-4 meter ud. Nummer 3 forlod aldrig løbet, men satte sig fast ved mundingen.

Sådan forsatte de næste 10 minutter og så var det slut.

Det kan sagtens være at dette hagl er godt, hvis man har et gevær der har en udgangshastighed på over 305m/s, men som standard hagl er Gamo Hammer 4,5mm ganske ubrugelig.

Min mening efter test – Skuffende og ubrugelig som allround hagl, ganske enkelt.

Jesper

Forst og Jagthuset

Bærbart Ekkolod – knald eller fald.

Man kan vel roligt sige at man bliver lidt skeptisk, når et ekkolod kun koster kr. 650,- og tilmed er transportabelt/bærbart.

Men man skal jo ikke skue hunden på hårene, så det skulle prøves. Loddet blev hentet hjem fra Fladen Fishing i Sverige og batterier blev indkøbt (medfølger ikke).

Denne dejlige sommeraften i august skulle det stå sin test. Bilen blev drejet i retning af Bagsværd Sø, nærmere bestemt den lille båd bro ved Aldershvile Slotspavillon.

Var stadig lidt skeptisk da jeg smed transduceren i vandet. Den flød uden problemer og endda rimeligt langt ud, da den er monteret med 7,5 meter langt kabel.

Tændte for loddet og kunne straks aflæse at der var 0,8 meter dybt. Var faktisk rimelig imponeret af dette lille håndholdte ekkolod og så til en pris på kun 650 kroner.

Glæder mig til at prøve det ude på søen og se om den også kan finde fiskene – men for mig er det faktisk dybden der er det vigtigste.

Dette lod kan bruges i flyderingen, fra båd, fra bredden, ja du bestemmer selv. Fladen i Sverige siger at det også kan læse gennem is, men det fik jeg ikke lige testet (her i august).

For Fladen Fishing bærbare ekkolod var det knald eller fald – og for mit vedkommende var det knald. Guld til små penge.

Så er det store spørgsmål bare, er det noget vi skal have i sortiment? Hvad siger i?

Happy Fishing.

Jesper.

Forst og Jagthuset

Frisk røget makrel – MUMS.

Rygning af Makrel!

Efter en dejlig dag med masser af makreller på Roskilde Fjord, var det tid til at varme røgovnen op.

Efter opfyldning med husholdningssprit i de 2 brændere, et tyndt lag bøgesmuld i bunden af ovnen og en ekstra skylning af makrellerne var jeg klar. Fisken blev lagt på risten, lagt i ovnen og låget lagt på. (Det skal lige siges at jeg bestemt ikke er pro-ryger, men kun hygge-ryger).

Mange vælger at salte makrellerne og lægge dem på køl natten over (salt skal skylles af før rygning), men jeg har valgt at lægge dem helt naturel i ”rygeren”. Ild i brænderne, ind med makrellen og på med låget – nu var det bare at vente.

Disse 2 makreller havde en vægt på ca. 550 gram før rensning, så jeg valgte at give ”dyrene” ca. 20 minutter, med fuld varme og åbent spjæld.

Det er altid spændende at lette på låget, når tiden nærmer sig. Og der ligger de, smukke gylden brune og med en duft der absolut er en engel værdig. Nu var det bare et spørgsmål om de havde fået nok varme.

Op på tallerken og frem med gaflen. Og ja de havde fået nok.

Kan anrettes på super mange måder, spises varm eller kold – hos os kom makreller direkte på bordet, på en tallerken og med 4 gafler. Det tager ca. 20 minutter at ryge og 10 minutter at spise (når man har 2 unger der godt kan lide røget makrel).

Der er kun en ting at sige – Frisk røget makrel, MUMS!

Jesper.

Forst og Jagthuset

Nanofil’s Dåb

Nanofil’s dåb.

 

Berkley skriver på Deres hjemmeside:

Lystfiskere vil opleve usædvanlig kaste længde og præcision giver dem mulighed for at dække mere vand og fange flere fisk!

Nul elasticitet betyder fantastisk følsomhed. Nu kan du føle alt fra den letteste nap til den ultimative fighter.

 Med en utrolig høj styrke / diameter-forhold, er dette den tyndeste Berkley line endnu. Dette betyder, at du kan fiske med tyndere line end nogensinde før.

Nul hukommelse eliminerer praktisk talt line kludder, hvilket betyder, at du bruger mindre tid på at udrede linjer og mere tid på at fiske.

NU SKULLE DET TESTES!

Det var endelig blevet weekend, alt var pakket og hjulet var spolet op med Nanofil 0,163mm. Gardiner blev trukket fra og øv. Det havde blæst op i løbet af natten og nu stormede det nærmest. Du kan tro at det bliver løgn. Turen var arrangeret og jeg var klar. Afsted mod nordkysten.

Kørte af kystvejen på vej mod nordsjælland og vinden tog godt i rattet. Stoppede flere steder undervejs, men blæsten forhindrede seriøse kast og fiskeri. Efter flere forsøg, endte turen i Hornbæk. Der var lidt læ ved molen og grejet blev pakket ud og rigget til.

Nu skulle Nanofil ha’ sin dåb. Det første kast gik bare der ud af. Det virkede nærmest som om at linen knækkede, så langt gik blinket. Ved indspinningen kunne jeg mærke alt undervejs. Og det bedste af det hele, man kunne ikke mærke vibrationer eller støj fra øjerne på min Berkley stang.

Med hensyn til at denne line kunne være svær at binde, på grund af dens galthed. Vrøvl!

Efter en rigtig god dag på kysten (dog uden fisk) kan jeg kun konkluderer en ting. DETTE ER MIN NYE LINE. Det er fuldstændigt som Berkley beskriver. Nul hukommelse, helt rund, nul elasticitet og lange kast. De glemte dog at beskrive en væsentlig ting. Ingen vibrationer og støj. Denne Nanofil line må siges at være suværen. Der er kun et tilbage at sige – PRØV DEN !

Jesper

Forst og Jagthuset

Svalbard Trekking

Vi er så heldige at vi kender Morten Wied. Han er en frisk gut i midt 30’erne som har udlevet drømmen om eget guide-firma på det vilde Svalbard. Han bor i et traditionelt samer-telt i hele sommer-perioden tæt på Longyear byen, og laver guidede ture rundt omkring i vildnisset.

Morten er super professionel og uddannet i både Norge og Sverige og gennemført sin arktiske guide uddannelse på Svalbard sammen med et hold internationale studenter. Sæson 2015 er Mortens anden sæson som guide og han er booket det meste at sæsonen så man skal være hurtigt ude.

Der findes mange guider på Svalbard men Morten er til dig som gerne vil have det lidt ekstra hårdt og ekstremt. Hans ture er ikke for nybegyndere, og det kan tydelig ses på hans allerførste guided tur fra Longyear byen til Pyramiden.

En af dem som var med på turen var så uheldig at lande forkert da han hoppede ned på stranden. Foden så ikke godt ud og hævede hurtigt, og Morten var hurtig til at gribe satellit telefonen for at ringe efter hjælp, men klienten ville ikke høre tale om det, han kunne sagtens gå de sidste 40 kilometer, nu havde han jo betalt for turen.

Sejt gut, som passer til en sej Guide, da klienten finder ud at at foden faktisk er brækket flere steder. Så hvis du vil se det vilde Svalbard med en dansk guide som kan sit kram, så skal du kigge på Svalbardtrekking.com og og snakke med Morten

Forst og Jagthuset

Velkommen

Så er vores blog oppe at køre.

Vores plan er at ligge artikler op et par gange om måneden, men forskellige tips til fiskeri og vandring. Daniel som står for vores hjemmeside, tager på mange vandreture og han vil gerne dokumentere sine ture samt lave nogle produkt anmeldelser som han bruger.

Du kan se vores lækre webshop her

Forstogjagthuset.dk

og du kan besøge vores fysiske butik, på Ulrikkenborg Plads 2, 2800 Lyngby