En dejlig tur i september

Jeg kigger ud af vinduet og ser solen står højt på himlen, inden min kæreste Marie og jeg, tager vores rygsække på og bevæger os ud af vores lejlighed i Taastrup. Da vi træder ned på gaden, rammer varmen os som en mur, og jeg beslutter mig hurtig at fjerne den fleece trøje som jeg har taget på og ligger den ned i tasken. Hvem skulle have troet at den sidste weekend i september kunne være så varm.

Vi går 100 meter og mødes med vores bedste venner Kim og Rikke, som vi altid har med på vores ture.  Vi bevæger os i samlet flok mod Taastrup station som ca er 1.5 km  væk fra hvor vi bor, og vi nyder turen blandt mennesker som kigger mærkeligt på os, som vi går i vores brugte og slidte trekking tøj. Det er sjovt, man skulle tro at folk aldrig har set en med en rygsæk før.

Vi tager turen med s-toget mod Klampenborg, men et s-togs skifte på Hovedbanen, og efter små 50 minutter står vi i det dejlige vejr, og samler os på peronen. Vi snakker hurtigt om hvad rute vi skal tage til vores lejrplads, som ligger lige på den anden side af hegnet ind til jægersborg hegn. De andre gange vi har været i dyrehaven, har vi haft vores anden ven Morten med som altid er vores guide, og han ynder at lave turer som går på kryds og tværs, så vi får en længere gåtur. Men vi kan godt mærke at det er lang tid siden vi har været ude med taskerne, så vi beslutter os at tage den mest direkte rute.tur1

Vi bevæger os ind i Dyrehaven blandt hundredevis af folk som også har opdaget hvor dejligt vejret er, og som er perfekt til en lille gåtur med familien, eller en picnic blandt havens vilde dyr.

Jeg kan mærke jeg har savnet at være ude,  det gode selskab samt vejret, gør mit humør er helt i top. Vi har ikke gået mange hundrede meter før Rikke siger at hun har da lavet lidt mad, og vi bliver hurtigt enige om at vi faktisk er lidt små sultne.  Så vi finder en bænk, og sidder og nyder hinanden, og vores mad mens vi snakker og løst og fast.

tur3

Da maden er spist bevæger vi os dybere ind i dyrehaven, hvor vi holder os til de mindre grusstier for at få så meget fred som muligt. Der går ikke længer før vi ser de første hjorte.  Det er sjovt så vildt tamme de er, når man kommer forholdvis tæt på dem. Dovent vender de hovedet og holder øje med en,  mens man trasker forbi, og vi bliver enige om hvor heldige vi er at have et sådant stykke dejligt natur, tæt på vores dejlige hovedstad. tur5tur4

Vores plan er at styre mod Strandmølle lejrplads som består af 2 kæmpe shelter hytter, med plads til en hel spejdertrup, 3 gode bålsteder, das, og vandpost.  Jeg har dog være ind og tjekke på Naturstyrelsens hjemmeside og kan se at området er booket til 5 personer, så jeg håber vi kan lave vores lejr ved en af de andre bålsteder.

Vores dejlige tur gennem dyrehaven leder os forbi Erimitage sletten, og det store ikoniske slot, og til vores irritation Golfbanen som vi mener er fuldstændigt tåbeligt at have anlagt i så skønt et område.

^21AD30B6CC8A0BCDD05362EF2324996917DD01C149EF2B3F83^pimgo_distr

Solen bager ned på os og der er ikke en vind der rører sig, så man kan stille og roligt mærke man bliver våd på ryggen og vi husker at drikke godt med vand.

^6CA6FBF68F0A1372CE3D236B82CDD8D140862241F033E56E0A^pimgo_distr

Dyrehavens åbne sletter bliver afløst af skov, og temperaturen daler hurtigt og vi kan mærke at sveden på  ryggen køler os ned, men ikke så vi fryser.  Skoven vi kommer ind i er vores favorit sted i hele dyrehaven. Den gamle skov har så meget sjæl, og vi nyder hvordan træer der er vælte får lov at blive liggende, så de skaber bedre miljø for de mange hundrede forskellige insekter. På vores tur gennem skoven, møder vi de klassiske mountainbike ryttere, og fritids løberne som alle smile til os, og siger hej når vi passere dem.

Der går ikke så lang tid før de 4-5 km er tilbage lagt, og vi når det genkendelige røde hegn der skiller Dyrehaven og Jægersborg hegn ad. Desværre kan vi allerede høre larm fra børn, og et tungt drøn fra en økse inden vi kommer ind på lejr pladsen. Vi spotter en far med sine 2 børn, som har slået et telt op, og og som er igang med at få startet et bål. Vi bevæger os længere ind på Strandmølle pladsen, og ser en endnu større famile som har besat shelter hytten, og den anden bålplads. Vi beslutter hurtigt at vi ikke gider at dele lejr med så mange skrigende børn.

Vi fylder vores vandflasker op ved vandposten, og bevæger os videre ind i Jægersborg Hegn da vi ved der ligger en anden lejrplads længere inde, som dog er noget mere primitiv.

Bare der dog ikke er en flok spejdere her eller en børnefamilie.

Det er lang tid siden vi sidst var deroppe,  så vi er usikre på hvor langt der er, men vi sætter et godt tempo. Vi går forbi nogle store brændstabler med affalds træ fra skoven, og vi beslutter at vi allesammen lige tager et par stykke brænde med, da vi jo ikke ved hvor meget brænde der er på den anden lejrplads, og den er jo lige rundt i svinget.

Nu svigter min stedsans mig for lejrpladsen ligger ikke rundt i svinget, og inden længe begynder brændet at blive tungere, og tungere, og da vi ser 2 krydsende veje med biler, falder moralen og vi smider os i vejkanten,  og tager et lille hvil mens jeg hiver mobilen frem og tænder for GPS’en. Jeg griner lidt da jeg kan se at lejre ligger ca 500 meter væk fra hvor vi sidder, og kan se at Skodsborg station er mindre en 100 meter væk.  Vi holder vore hvil og slæber vores tasker og brænde ned mod lejrpladsen.

Da jeg kan skimte lysningen gennem træerne, kan jeg se at vi ikke vil være alene. Det er endnu en børnefamile og ungerne render rundt og slår på træstammer med kæppe som drøner igennem skoven. Jeg sukker og tænker at alle har ret til at være her, og de nok ikke skal overnatte. Jeg styre hen mod en bålplads men inden jeg er nået langt, anråber moderen mig og høre om vi skal overnatte her. Jeg smiler til hende, og siger at det var vores plan. Hun peger mod deres bål og høre om vi ikke vil overtage deres lejr da de er på vej hjem igen.

Det er jo super, og vi takker mange gange og får smidt vores tasker. Jeg kan skimte at der  ligge en hel del brænde uder nogle træer tæt på lejren.

Så skal vi nok kunne klare os.

Jeg smider lidt brænde på bålet og vi begynder at slå lejr. Marie og jeg får stille vores Nordisk Telemark 2 op, mens Kim og Rikke sætter deres Nordisk Halland LW op. Jeg er sgu lidt misundelig på deres telt, kun 500 gram mere, men nøj der er god plads. Jeg pakker min spritnye sovepose ud, en Yeti VIB 250 dun sovepose som jeg stolt viser frem og praler med inden den ryger ind i teltet. Vi spiser endnu en sandwich, mens Kim sætter sit titaniums kogesæt op, som han har købt i dyre domme i USA, og begynder at koge vand til en kop kaffe.tur7tur8tur9

Kaffen indtages mens vi ligger mere brænde til rette ved bålet så det kan tørre lidt. Snakken går og vi hygger rigtigt igennem og nyder at være i skoven.

Jeg spotter en herre i midten af halvtredserne med vandrestave i hånden og 2 hunde i snor som bevæger sig over mod os. Han smiler venligt og siger hej. Han syntes det er dejlig der er flere som ham som er i skoven og begynder snart at uddele erfaringer fra nogle af hans ture til sverige. Han forklare han har en hjemmeside hvor han lavet lidt små turen og har en lille blog om hans egne ture rundt i danmark og sverige Vi snakker om lidt grej og viser ham vores telte og min nye sovepose. Det kan jo være han er interesseret.

Se hans hjemmeside her Outdoorproject.dk

Tiden går og inden længe er det tid til aftensmaden.

Jeg har været i det kreative hjørne og forberedt et gourmet måltid derhjemmefra.

mad pakke 1

Jeg har skåret gullerødder, kartofler, pastinakker, løg,  hvidløg i stykker, og givet det en smule i oven, og derefter tilsat godt med svine mørbrad og lidt oliven olie og salt og peber.  Så har jeg dobbelt pakket dem i folie, og det var meningen de bare skulle smides i de varme gløder. Men der er tilfældigvis en sving rist ved vores lejr plads, så de ryger på risten og så er det bare at vente.madpakke2

^1A18CC0F51E87D6AF2B3F532CE5FE4AE78B7A7FDE400FFEAC1^pimgo_distrTiden går og snart breder der sig en fantastisk lugt fra vores madpakker, og tænderne løber helt i vand. Vi giver dem ca en time, så vi er sikre på at det hele er godt gennemstegt. Roen breder sig fuldstændigt da vi indtager vores nok til dato bedste trekking mad.

Efter maden sker der det som der altid sker, vi sætter os ved bålet mens mørket begynder at falde på , og naturens tv(bålet) overtaler os til bare at sidde og nyde naturen. Timerne går med ingenting og vi slapper helt af, mens vi nyder endnu en kop kaffe. Månen er næsten hel fuld men gemmer sig bag de høje træer og det er kun det yderste af lysningen som er helt oplyst.  Der  er kun få skyer på himlen så vi kan se en masse funklende stjerne.tur10

Inden længe er bålet brændt ned så vi går til ro. Jeg har glædet mig hele dagen til jeg skal ned i min nye dun sovepose. Jeg bruger min gamle Thermarest underlag, men da jeg har lagt mig  til rette er der en stor bule i græsplænen ved min hofte og jeg ved det bliver en lang nat.

Jeg slår øjenen op for 100 gang men nu er der lyst udenfor teltet. Jeg kan høre Rikke rumstere, og kan gætte mig til at hun er ved at være klar med kaffen.  Min krop er helt ødelagt, det er lang tid siden jeg har ligget på min underlag, og bulen ved min hofte har ikke gjort det bedre. Temperaturen har været god, jeg har ikke haft det for varmt eller koldt. Med meget nøje og besvær hopper jeg i noget tøj og beslutter mig til at jeg skal have købt Nordisk Halland LW lige som Kim og Rikke. Der er simpelhen ikke nok plads i mit eget.

Jeg misser med øjenen da jeg kravler ud af det drivvåde telt, og min ryg bliver totalt genneblødt og kan mærke morgen surheden stige. Rikke siger ikke noget men peger mod mit titanium mug og hælder kaffe op til mig. Jeg tager en tår og sukker. Det er godt nok koldt, så da jeg høre Kim og Marie er vågne går jeg igang med min økse, og afbarker et par fyretræs kævler og smider barken på de overlevende gløder. Et par vift med min sidde plade og ilden får fat.

Vi har ikke travlt med noget så vi nyder lidt morgenmad og varmen fra bålet mens luftens temperatur stiger.  Vores telte er stadig meget våde så da vi har pakket vores tasker, slæber vi vores telte ud i lysningen hvor solen har fået fat, så det værste vand kan fordampe.

Der går 45 min mere hvor vi små sludre og pakker færdigt , og da vi er enige om at nu skal vi afsted blive de stadig våde telte pakket sammen, og vi drager ud i samlet flok. Vi er allesammen mærket af at det er lang tid siden vi har været ude, så vi bevæger os mod Skodsborg station i stedet for Klampenborg.

En dejlig tur i naturen i godt selskab. Nu er vi allerede begyndt at snakke om hvornår vi skal ud igen.

The Great Glen Way i Skotland lure om et års tid og vi skal have nogle kilometer i benene inden da.

Daniel

Forst og Jagthuset

Reklamer

Gamo Hammer – Et skuffende resultat.

Når nu turen i skoven bliver krydret med lidt ”drengerøvs-leg” kunne vi jo lige prøve Gamo’s nye hagl. Med et navn som Hammer, kunne det jo ikke gå helt galt.

Dette hagl høre til bland de tungere modeller og skulle som Normark beskriver ha’maximal energioverførsel.

 

gamo_ghammer_1 (1)

Fjederen på Gamo P900 luftpistolen blev spændt og den første tomme dåse lagde sig ned.  De første mange træffere blev gjort med et standard Match hagl, med en vægt på 0,49 gram.

Så var det Hammer tid – dette hagl har en ganske imponerende vægt på hele 1 gram.

IMG_1491

Haglet gik i løbet og der blev lagt an til skud. SKUFFENDE! Man kunne se haglet forlade løbet. Nå men det var nok bare et mandagshagl, så i med det næste. Øv, dette var endnu langsommere og røg kun 3-4 meter ud. Nummer 3 forlod aldrig løbet, men satte sig fast ved mundingen.

Sådan forsatte de næste 10 minutter og så var det slut.

Det kan sagtens være at dette hagl er godt, hvis man har et gevær der har en udgangshastighed på over 305m/s, men som standard hagl er Gamo Hammer 4,5mm ganske ubrugelig.

Min mening efter test – Skuffende og ubrugelig som allround hagl, ganske enkelt.

Jesper

Forst og Jagthuset